Ægtepagt: Samliv, særeje og økonomi – guide til par

Når bryllupsklokkerne kimer, er kærlighed typisk det, der ligger højst på listen. Men vidste I, at der også følger en masse økonomiske beslutninger med? 💍💰 Når man planlægger et ægteskab, er det ikke altid de mest romantiske samtaler, der kommer først. Alligevel kan snakken om formue, skilsmisse og arv blive altafgørende senere. En ægtepagt er ganske enkelt en juridisk aftale mellem jer, der præciserer, hvordan jeres formuer skal behandles ved skilsmisse eller død. Man kan kalde den en slags “økonomisk sikkerhedssele” – ikke altid nødvendig, men særdeles god at have, hvis uvejret skulle bryde ud.

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en skriftlig kontrakt, som registreres (tinglyses) juridisk, hvor I træffer aftaler om jeres økonomi. Uden en ægtepagt gælder nemlig standardreglen om formuefællesskab. Det betyder, at alt hvad I ejer lægges sammen og deles lige ved skilsmisse eller død. Med en ægtepagt kan I i stedet fastsætte særeje – det vil sige, at hver især beholder retten til sin egen formue uafhængigt af, hvad der sker.

Der findes forskellige typer særeje. Ofte hører man om fuldstændigt særeje, hvor ALT du ejer, også arv og gaver, forbliver helt dit, ligegyldigt om I skilles eller en af jer dør. Et andet eksempel er skilsmissesæreje, hvor jeres formuer kun holdes adskilt ved en skilsmisse (men ved død træder de normale arveregler i kraft). Med en ægtepagt kan I kombinere forskellige løsninger, så det passer til jeres situation – det kan f.eks. være arv fra forældre, en familievirksomhed eller pension, som I ønsker at sikre.

Hvorfor overveje ægtepagt?

Det kan lyde lidt pessimistisk at tale om skilsmisse før man har sagt *ja*, men tænk på en ægtepagt som en ekstra sikkerhedssele: Vi forventer det ikke, men med den på, kan I trygt bevæge jer ud i livet sammen. 😊

Nogle gode grunde til at lave en ægtepagt:

• Beskyttelse af arv og familieejendom: Hvis en af jer ejer en virksomhed eller et hus, kan I sikre, at det forbliver i den oprindelige familie ved skilsmisse. Uden ægtepagt risikerer man, at livsværket skal deles med eksen.
• Børn fra tidligere forhold: Har I børn med fra før, kan en ægtepagt sikre, at dine aktiver går til dine børn og ikke til ægtefællen i tilfælde af et dødsfald. På den måde har alle parter tryghed om fremtiden.
• Ulig formuefordeling: Hvis den ene part f.eks. har en stor gæld eller kun lidt opsparing, mens den anden ejer meget, kan en ægtepagt sikre en mere retfærdig deling. På den måde behøver den mest forgældede ikke pludselig at dele formuen med den anden.
• Sikkerhed for gaver og arv: Ting som en værdifuld familiearv, en sjælden vinsamling eller en stor investeringskonto kan med en ægtepagt holdes ude af boet ved opgøret. Så behøver I ikke frygte, at en speciel familiegave forsvinder til en anden.

Alt i alt handler det om at undgå økonomiske konflikter og uventede overraskelser. Hvis I er trygge ved, hvordan jeres formue skal fordeles, kan I fokusere mere på hyggen og mindre på bekymringerne. Mange par tager snakken tidligt og får ordnet det praktiske, så man kan starte ægteskabet på et solidt, gennemsigtigt økonomisk fundament.

Sådan oprettes en ægtepagt

Nu tænker I måske: Hvordan får man så lige lavet sådan en ægtepagt? Det er faktisk ikke så kompliceret, men kræver nogle faste trin:

1. Beslut indholdet: Vær konkrete – aftal hvilke ejendele (f.eks. arv, indestående, ejendom, investeringer) der skal være særeje for hver af jer.
2. Skriftlig aftale: Notér jeres aftale ned på papir. I kan skrive den selv eller bruge en skabelon. Begge skal underskrive, så der ikke er tvivl om, at I begge forstår og accepterer indholdet.
3. Tinglysning: Aftalen skal tinglyses hos Tinglysningsretten for at blive juridisk bindende. Det koster en mindre afgift (typisk en procent af formuens størrelse), men sikrer, at ægtepagten gælder officielt – ingen kan så komme og sige noget andet senere.

I har ikke pligt til at involvere en advokat – det er mest for ekstra tryghed. Mange par benytter i stedet moderne online-løsninger, som både er nemme og billigere. For eksempel tilbyder {{EXTlink:https://www.partner-ads.com/dk/c/p/14821/b/71629/https://dokument24.dk/saereje/aegtepagt|Dokument24}} en skabelon, hvor I nemt kan udfylde en ægtepagt med særeje tilpasset jeres forhold. Også {{EXTlink:https://www.partner-ads.com/dk/c/p/14821/b/99216/https://jura-docs.dk/aegtepagt/|Jura-Docs}} har en simpel online-tjeneste, hvor I bliver guidet gennem processen. For familier med børn eller særligt komplekse formueforhold kan {{EXTlink:https://www.partner-ads.com/dk/c/p/14821/b/66583/https://www.legaldesk.dk/dokumenter/samliv-boern/aegtepagt-fuldstaendigt-saereje|Legaldesk}} være praktisk – de tilbyder en komplet ægtepagt med fuldstændigt særeje. Husk dog altid: Uanset løsning kræver en ægtepagt begge parters underskrifter og den obligatoriske tinglysning.

Efter ægteskabet

Vidste I, at I godt kan lave eller ændre en ægtepagt, selv efter I er gift? Mange tror fejlagtigt, at muligheden kun eksisterer før brylluppet. Det er ikke rigtigt – i Danmark kan I indgå eller opdatere en ægtepagt hele vejen igennem ægteskabet, så længe I begge er enige. Måske ændrer jeres livssituation sig med tiden (nye boliger, børn, karriereskift eller flytning til udlandet), og så kan det give mening at justere aftalen. Både oprettelse og ændring foregår på samme måde: I udarbejder en ny aftale, underskriver sammen og får den tinglyst. Hvis I senere ombestemmer jer, kan I også ophæve ægtepagten på samme vis – blot med et nyt, indgående samtykke fra begge parter.

I bund og grund handler en ægtepagt om kontrakt og forpligtelse – lige som bryllupsringene binder jer sammen. På billedet ser vi symbolikken: Ringen ligger på et juridisk dokument, som symbolsk understreger ægtepagten. Med en ægtepagt får I et klart fælles billede af, hvem der ejer hvad, uden misforståelser.

Fordele og ulemper ved ægtepagt

Fordele: En ægtepagt skaber klarhed og tryghed. I undgår spekulation om, hvem der skal have hvad, hvis ægteskabet slutter. Det kan også spare tid og bøvl – og dermed penge – på lange delingsopgørelser. Desuden beskytter I arv til børn eller familieejendom, som ellers kunne blive delt. Nogle oplever også, at økonomisk åbenhed tidligt i forholdet styrker tilliden.

Ulemper: Selvom det føles lidt formelt, koster det noget administrativt (primært tinglysningsafgift). Det kan også føles upersonligt eller mistænksomt at tale kontrakt ved bryllupsplanlægningen. Men for mange opvejer gevinsterne ulemperne. Hvis I begge er enige, er processen i øvrigt rimelig simpel – I skriver bare aftalen ned, underskriver og får den tinglyst.

FAQ om ægtepagter

Hvad koster det at lave en ægtepagt?

Omkostningerne består primært af tinglysningsafgiften (et statsligt gebyr). Den er typisk et par procent af jeres samlede formue (samlingsværdi), men ofte mindst et par tusinde kroner. Man sparer til gengæld potentielt mange penge på lang sigt ved at undgå omfattende skilsmisseopgørelser. Advokatbistand kan øge prisen, men som nævnt er der også billigere web-løsninger, hvor I selv klarer papirarbejdet.

Skal en ægtepagt tinglyses for at være gyldig?

Ja. En ægtepagt skal tinglyses hos Tinglysningsretten for at være gældende. Inden tinglysning er aftalen kun intern. Når I har betalt afgiften og får registreret papiret, er den juridisk bindende, og andre kan ikke senere anfægte aftalen.

Kan man ændre eller ophæve en ægtepagt?

Ja. Ægtepagter er som andre aftaler: I kan ændre eller ophæve dem, hvis I begge er enige om det. Det foregår ved, at I laver en ny aftale, underskriver den sammen og får den tinglyst. Uden en ny ændring står den oprindelige ægtepagt ved magt.

Oprettede vi ægtepagt inden brylluppet, kan vi så lave en ny ægtepagt efter?

Absolut! Ægtepagten er ikke en envejs-ticket. Hvis jeres situation ændrer sig, kan I altid indgå en ny ægtepagt under ægteskabet på samme måde som den første: skriv aftale, underskriv sammen og få den tinglyst. I bestemmer selv, om I vil beholde den gamle, ændre den eller droppe den hele taget.

Kan jeg oprette ægtepagt alene?

Nej, I begge skal underskrive ægtepagten. En ægtepagt er en frivillig aftale mellem to parter, så begge underskrifter er nødvendige for, at den er gyldig.